5 Oversvømmelsen

Antallet af mennesker på jorden voksede hurtigt. Oprøret mod Gud spredte sig – ikke bare fra Adam og Eva til deres sønner, men fra generation til generation. Selvom mennesket var blevet skabt i Guds billede, valgte hver eneste at gå imod Guds vilje. Mennesket var fuldstændig ude af kontrol og handlede i egoisme og vold uafbrudt.

Da Gud så, at menneskers hjerter og sind var fyldt af ondt dag og nat, blev han meget fortvivlet. Han besluttede derfor at begynde forfra og sagde: Jeg vil udslette menneskene, som jeg har skabt. Jeg er ked af, at jeg overhovedet skabte dem.

Men der var én mand, Noah, som stadig havde et nært forhold til Gud. Noah var den eneste retfærdige mand, som levede på jorden på det tidspunkt.

Gud sagde til Noah: Jeg har besluttet at dække jorden med en oversvømmelse og udrydde alt levende! Men jeg har en plan, som
vil redde dig. Gud sagde, at Noah skulle bygge en stor båd – en ark – og gav ham præcise instrukser om, hvor stor den skulle være, og hvordan den skulle se ud.

Gud sagde til ham: Lav en båd af træ og tæt den med tjære både udvendig og indvendig. Byg mange etager og rum til dyr inden i
den. Jeg lover, at du skal være i sikkerhed i arken. Et par af alle dyrearter – en han og en hun – vil komme til dig for at blive reddet. Du skal også tage syv par rene dyr, som jeg har godkendt til at spise og til at ofre. Og husk, tag mad med – nok til både din familie og dyrene!

Noah gjorde alt præcis, som han fik besked på. Og ligesom Gud havde sagt, kom oversvømmelsen – vand steg op fra jordens indre og regnen skyllede ned fra himlen.

Da vandet kom, gik Noah, hans familie og alle dyrene ind i arken. Da vandet steg, flød båden sikkert på overfladen. Oversvømmelsen dækkede selv de højeste bjerge, og alle levende væsener på jorden blev udryddet – undtagen dem i arken.

Efter 40 dage stoppede regnen. Mange måneder gik, mens vandet langsomt begyndte at synke. I ugevis sendte Noah en due ud for at se, om den kunne finde tørt land. Til sidst, kom den tilbage med et olivenblad i sit næb. Noah sendte duen ud igen, og da den ikke kom tilbage, vidste han, at det nu var sikkert at gå i land.

Så snart Noah havde forladt arken, byggede han et alter og udvalgte de rene, godkendte dyr, som han ofrede til Gud som et symbol på tilbedelse og tak.

Gud tog imod Noahs offer og sagde: Selvom menneskers tanker og handlinger er vendt mod det onde allerede fra de er børn, lover jeg, at jeg aldrig igen vil udrydde alt levende med en oversvømmelse. Som et symbol på mit løfte, sætter jeg en regnbue i skyerne. Når du ser en regnbue, vil det altid minde dig om mit løfte til dig.

Så sagde Gud til Noah og hans sønner: Jeg giver jer magt over alle dyr. I kan bruge dem til føde, men I må aldrig spise dyr, som stadig har deres blod i sig. Livet er i blodet, og alt liv tilhører mig. Dem, der dræber, bliver straffet med døden!

Gud velsignede Noah og hans sønner, og sagde: I skal få mange børn og igen opfylde jorden med mennesker.