Da Isak blev 40, giftede han sig med Rebekka. Isak bad indtr\u00e6ngende for sin kone, for hun kunne ikke f\u00e5 b\u00f8rn. Gud besvarede hans b\u00f8nner, og Rebekka blev gravid med tvillinger. Men de to tvillinger sloges med hinanden i hendes mave. Hun bad og spurgte Gud: Hvorfor sker dette for mig? Gud svarede hende: Dine s\u00f8nner vil blive to rivaliserende nationer. En af nationerne vil blive st\u00e6rkere end den anden, og den \u00e6ldste s\u00f8n skal tjene den yngste.<\/p>\n\n\n\n
Da den f\u00f8rste s\u00f8n blev f\u00f8dt var han r\u00f8d og havde h\u00e5r over det hele. Han s\u00e5 ud, som om han allerede havde t\u00f8j p\u00e5! S\u00e5 de kaldte ham Esau, som p\u00e5 hebraisk lyder som ordet \u201dh\u00e5r\u201d. Derefter blev den anden s\u00f8n f\u00f8dt, med sin h\u00e5nd om Esaus h\u00e6l. Derfor kaldte de ham Jakob, som betyder \u201dden, som holder om h\u00e6len\u201d, men det kan ogs\u00e5 betyde \u201dbedrager\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Da b\u00f8rnene blev \u00e6ldre, blev Esau en dygtig j\u00e6ger, som elskede naturen. Hans bror, Jakob, ville hellere leve et stille og roligt liv indenfor i teltene. Isak elskede Esau og alt vildtet, som han kom hjem med, mens Rebekka foretrak Jakob.<\/p>\n\n\n\n
Engang mens Jakob var ved at koge en gryderet, kom Esau udmattet hjem fra jagt og sagde til Jakob: Jeg sulter! Giv mig noget af din gryderet! Jakob svarede: Okay, men det kommer til at koste dig din arv! Hey, jeg d\u00f8r af sult, sagde Esau: Hvad skal min arv gavne mig, hvis det sker!? Jakob sagde: Sv\u00e6rg med det samme, at du vil give mig din arv. Esau svor, at han ville afgive sin arv og sine f\u00f8rstef\u00f8dsels-rettigheder.
Jakob gav Esau br\u00f8d og noget af sin gryderet. Esau spiste og drak hurtigt og gik \u2013 uden at sk\u00e6nke det en tanke, at han lige havde opgivet sin arv.<\/p>\n\n\n\n
Flere \u00e5r senere, da Isak var blevet gammel og n\u00e6sten blind, kaldte han Esau ind til sig og sagde: Jeg er nu en gammel mand og vil snart d\u00f8. Jag noget vildt og tilbered det, som jeg kan lide af det. S\u00e5 vil jeg, f\u00f8r jeg d\u00f8r, videregive velsignelsen, som tilh\u00f8rer dig, min f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8n!<\/p>\n\n\n\n
Rebekka overh\u00f8rte samtalen, s\u00e5 da Esau var taget p\u00e5 jagt, sagde hun til Jakob: G\u00f8r pr\u00e6cis, som jeg fort\u00e6ller dig. G\u00e5 ud og hent to af de fineste geder fra vores flokke, s\u00e5 vil jeg tilberede din fars yndlingsret af dem. Server s\u00e5 maden for din far; s\u00e5 vil han spise og give dig velsignelsen i stedet for Esau. Jakob svarede: Mor, han er ikke s\u00e5 nem at narre. Esau er beh\u00e5ret og min hud er glat. Hvad hvis han r\u00f8rer ved mig? Han opdager, at jeg fors\u00f8ger at narre ham og han vil forbande mig i stedet for at velsigne mig.
Bare g\u00f8r, som jeg siger! Forlangte Rebekka.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 hentede Jakob to af de bedste geder, og Rebekka lavede Isaks yndlingsret. Derp\u00e5 gav hun Jakob nogle af Esaus bedste kl\u00e6der p\u00e5 og lavede ham en slags langh\u00e5rede handsker af gedernes pels. Jakob lod da som om, at han var Esau og bragte maden ind til sin far.<\/p>\n\n\n\n
Stemmen er Jakobs, men h\u00e6nderne er Esaus, t\u00e6nkte Jakob ved sig selv. Er du virkelig min s\u00f8n Esau? Spurgte Isak. Ja, selvf\u00f8lgelig, svarede Jakob. Hvis du er, s\u00e5 kom herhen og giv din far et kys, sagde Isak. Jakob gav sin far et kys. Da han gjorde det, duftede Isak hans t\u00f8j og blev endelig overbevist om, at han virkelig var Esau.<\/p>\n\n\n\n
Derefter gav Isak sin velsignelse til Jakob, mens han sagde: M\u00e5 Gud videregive den velsignelse, han lovede Abraham, til dig. Din sl\u00e6gt vil blive stor – en m\u00e6gtig nation – og andre nationer vil blive dine tjenere. Gud vil velsigne dem, der velsigner dig og forbande dem, der forbander dig.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 snart Isak havde velsignet Jakob, kom Esau tilbage fra jagten. Da han fandt ud af, at Isak havde givet sin velsignelse til hans bror, gr\u00e6d han h\u00f8jlydt: Giv ogs\u00e5 mig din velsignelse, far! Men Isak svarede: Din bror var her og han narrede mig. Han har taget din velsignelse.<\/p>\n\n\n\n
Esau hadede sin bror og sagde til sig selv: N\u00e5r min far er d\u00f8d, sl\u00e5r jeg Jakob ihjel! Rebekka fandt ud af, at Jakob var i fare og sendte ham langt v\u00e6k for at bo hos sin onkel.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 vejen dertil viste Gud sig for Jakob og sagde: Jeg er din farfar og fars Gud. Jeg giver dig og dine efterkommere dette land. Din familie vil vokse sig stor og blive en velsignelse for hele jorden. Jeg vil v\u00e6re med dig og beskytte dig uanset, hvor du g\u00e5r – og give dig alt, hvad jeg har lovet. Og Gud velsignede Jakob med stor rigdom og 12 s\u00f8nner. Jakobs navn blev \u00e6ndret til Israel, som betyder \u201dden, der k\u00e6mper med Gud\u201d. J\u00f8derne skulle senere blive kaldt \u201dIsraels
folk\u201d, opkaldt efter Jakob.<\/p>\n\n\n\n
Mange \u00e5r senere tilgav Esau sin bror Jakob. Derefter flyttede Jakob og hans voksende familie tilbage til det lovede land Kanaan.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Da Isak blev 40, giftede han sig med Rebekka. Isak bad indtr\u00e6ngende for sin kone, for hun kunne ikke f\u00e5 b\u00f8rn. Gud besvarede hans b\u00f8nner, og Rebekka blev gravid med tvillinger. Men de to tvillinger sloges med hinanden i hendes mave. Hun bad og spurgte Gud: Hvorfor sker dette for mig? Gud svarede hende: Dine s\u00f8nner vil blive to rivaliserende nationer. En af nationerne vil blive st\u00e6rkere end den anden, og den \u00e6ldste s\u00f8n skal tjene den yngste. Da den f\u00f8rste s\u00f8n blev f\u00f8dt var han r\u00f8d og havde h\u00e5r over det hele. Han s\u00e5 ud, som om han allerede havde t\u00f8j p\u00e5! S\u00e5 de kaldte ham Esau, som p\u00e5 hebraisk lyder som ordet \u201dh\u00e5r\u201d. Derefter blev den anden s\u00f8n f\u00f8dt, med sin h\u00e5nd om Esaus h\u00e6l. Derfor kaldte de ham Jakob, som betyder \u201dden, som holder om h\u00e6len\u201d, men det kan ogs\u00e5 betyde \u201dbedrager\u201d. Da b\u00f8rnene blev \u00e6ldre, blev Esau en dygtig j\u00e6ger, som elskede naturen. Hans bror, Jakob, ville hellere leve et stille og roligt liv indenfor i teltene. Isak elskede Esau og alt vildtet, som han kom hjem med, mens Rebekka foretrak Jakob. Engang mens Jakob var ved at koge en gryderet, kom Esau udmattet hjem fra jagt og sagde til Jakob: Jeg sulter! Giv mig noget af din gryderet! Jakob svarede: Okay, men det kommer til at koste dig din arv! Hey, jeg d\u00f8r af sult, sagde Esau: Hvad skal min arv gavne mig, hvis det sker!? Jakob sagde: Sv\u00e6rg med det samme, at du vil give mig din arv. Esau svor, at han ville afgive sin arv og sine f\u00f8rstef\u00f8dsels-rettigheder.Jakob gav Esau br\u00f8d og noget af sin gryderet. Esau spiste og drak hurtigt og gik \u2013 uden at sk\u00e6nke det en tanke, at han lige havde opgivet sin arv. Flere \u00e5r senere, da Isak var blevet gammel og n\u00e6sten blind, kaldte han Esau ind til sig og sagde: Jeg er nu en gammel mand og vil snart d\u00f8. Jag noget vildt og tilbered det, som jeg kan lide af det. S\u00e5 vil jeg, f\u00f8r jeg d\u00f8r, videregive velsignelsen, som tilh\u00f8rer dig, min f\u00f8rstef\u00f8dte s\u00f8n! Rebekka overh\u00f8rte samtalen, s\u00e5 da Esau var taget p\u00e5 jagt, sagde hun til Jakob: G\u00f8r pr\u00e6cis, som jeg fort\u00e6ller dig. G\u00e5 ud og hent to af de fineste geder fra vores flokke, s\u00e5 vil jeg tilberede din fars yndlingsret af dem. Server s\u00e5 maden for din far; s\u00e5 vil han spise og give dig velsignelsen i stedet for Esau. Jakob svarede: Mor, han er ikke s\u00e5 nem at narre. Esau er beh\u00e5ret og min hud er glat. Hvad hvis han r\u00f8rer ved mig? Han opdager, at jeg fors\u00f8ger at narre ham og han vil forbande mig i stedet for at velsigne mig.Bare g\u00f8r, som jeg siger! Forlangte Rebekka. S\u00e5 hentede Jakob to af de bedste geder, og Rebekka lavede Isaks yndlingsret. Derp\u00e5 gav hun Jakob nogle af Esaus bedste kl\u00e6der p\u00e5 og lavede ham en slags langh\u00e5rede handsker af gedernes pels. Jakob lod da som om, at han var Esau og bragte maden ind til sin far. Stemmen er Jakobs, men h\u00e6nderne er Esaus, t\u00e6nkte Jakob ved sig selv. Er du virkelig min s\u00f8n Esau? Spurgte Isak. Ja, selvf\u00f8lgelig, svarede Jakob. Hvis du er, s\u00e5 kom herhen og giv din far et kys, sagde Isak. Jakob gav sin far et kys. Da han gjorde det, duftede Isak hans t\u00f8j og blev endelig overbevist om, at han virkelig var Esau. Derefter gav Isak sin velsignelse til Jakob, mens han sagde: M\u00e5 Gud videregive den velsignelse, han lovede Abraham, til dig. Din sl\u00e6gt vil blive stor – en m\u00e6gtig nation – og andre nationer vil blive dine tjenere. Gud vil velsigne dem, der velsigner dig og forbande dem, der forbander dig. S\u00e5 snart Isak havde velsignet Jakob, kom Esau tilbage fra jagten. Da han fandt ud af, at Isak havde givet sin velsignelse til hans bror, gr\u00e6d han h\u00f8jlydt: Giv ogs\u00e5 mig din velsignelse, far! Men Isak svarede: Din bror var her og han narrede mig. Han har taget din velsignelse. Esau hadede sin bror og sagde til sig selv: N\u00e5r min far er d\u00f8d, sl\u00e5r jeg Jakob ihjel! Rebekka fandt ud af, at Jakob var i fare og sendte ham langt v\u00e6k for at bo hos sin onkel. P\u00e5 vejen dertil viste Gud sig for Jakob og sagde: Jeg er din farfar og fars Gud. Jeg giver dig og dine efterkommere dette land. Din familie vil vokse sig stor og blive en velsignelse for hele jorden. Jeg vil v\u00e6re med dig og beskytte dig uanset, hvor du g\u00e5r – og give dig alt, hvad jeg har lovet. Og Gud velsignede Jakob med stor rigdom og 12 s\u00f8nner. Jakobs navn blev \u00e6ndret til Israel, som betyder \u201dden, der k\u00e6mper med Gud\u201d. J\u00f8derne skulle senere blive kaldt \u201dIsraelsfolk\u201d, opkaldt efter Jakob. Mange \u00e5r senere tilgav Esau sin bror Jakob. Derefter flyttede Jakob og hans voksende familie tilbage til det lovede land Kanaan.<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":428,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[46],"tags":[],"class_list":["post-431","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-guds-historie"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/431","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=431"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/431\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1993,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/431\/revisions\/1993"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/428"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=431"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=431"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=431"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}