En dag kom en snedig slange til Eva og spurgte: Har Gud virkelig sagt, at I ikke m\u00e5 spise af tr\u00e6erne i haven? Eva svarede: Nej, Vi m\u00e5 gerne spise af frugten fra tr\u00e6erne i haven, det er kun frugten p\u00e5 det tr\u00e6, der st\u00e5r midt i haven, som vi ikke m\u00e5 spise af \u2013 vi m\u00e5 ikke engang r\u00f8re ved det, for s\u00e5 d\u00f8r vi.<\/p>\n\n\n\n
For at narre Eva sagde slangen: I d\u00f8r ikke! Men Gud ved, at den dag I spiser af frugten, bliver jeres \u00f8jne \u00e5bnet, s\u00e5 I bliver ligesom Gud! Og I vil vide al ting, b\u00e5de det gode og det onde. Eva troede p\u00e5 slangen, s\u00e5 den tiltr\u00e6kkende frugt og t\u00e6nkte: Hmm\u2026 Vi vil komme til at vide alt!<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 tog hun frugten og spiste noget af den. Hun gav ogs\u00e5 noget til Adam, som var hos hende, og han spiste ogs\u00e5. Med det samme \u00e5bnedes deres \u00f8jne og de blev fyldt af skam og frygt. De syede figenblade sammen og bandt dem om livet, for at skjule deres n\u00f8genhed.<\/p>\n\n\n\n
Senere den dag h\u00f8rte Adam og Eva Gud vandre i haven, og de gemte sig mellem nogle buske. Gud kaldte p\u00e5 dem: Hvor er I? Adam svarede: Jeg h\u00f8rte, at du kom, og jeg var bange\u2026 fordi jeg var n\u00f8gen, og s\u00e5 gemte jeg mig. Gud svarede: Hvorfor skammer du dig over at v\u00e6re n\u00f8gen? Har du spist af den frugt, som jeg forb\u00f8d dig at spise af?<\/p>\n\n\n\n
Adam sagde: Det var kvinden, som du gav mig\u2026 Hun gav mig frugten! Eva svarede: Slangen narrede mig til at spise af frugten!<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 sagde Gud til slangen: Fordi du har gjort dette, skal du og dit afkom krybe og \u00e6de st\u00f8v alle dine dage. Du skal v\u00e6re fjende af kvinder og deres s\u00f8nner. N\u00e5r du bider ham i h\u00e6len, skal han knuse dit hoved.<\/p>\n\n\n\n
Guds hjerte var knust p\u00e5 grund af Adam og Evas ulydighed. Da Gud altid g\u00f8r, hvad der er retf\u00e6rdigt og sandt, kunne han ikke ignorere, hvad de havde gjort. S\u00e5 Gud straffede Adam og Eva ved at sende dem ud af haven. Ved ikke l\u00e6ngere at f\u00f8lge Guds vilje havde Adam og Eva nu underlagt sig sygdom, smerte\u2026 ja, selv d\u00f8den.
Gud sagde til dem: Den vej I nu har valgt vil v\u00e6re fuld af besv\u00e6r og lidelse\u2026
\u2026 kvinder vil f\u00f8de med smerte
\u2026 m\u00e6nd skal arbejde h\u00e5rdt og l\u00e6nge for bare at frembringe lidt f\u00f8de fra jorden
\u2026 begge vil I k\u00e6mpe h\u00e5rdt for at herske i jeres indbyrdes forhold
\u2026 og endelig vil I vende tilbage til den jord, som jeg skabte jer af.
Selvom Gud straffede dem, holdt Gud ikke op med at elske dem. Han gav dem oven i k\u00f8bet t\u00f8j af dyreskind.<\/p>\n\n\n\n
Fra da af, satte Gud sine m\u00e6gtige engle ved indgangen til haven. Han satte ogs\u00e5 et lynende flammesv\u00e6rd til at vogte vejen til Livets Tr\u00e6. Det var ikke l\u00e6ngere muligt for mennesket at spise af Livets Tr\u00e6 og leve evigt.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En dag kom en snedig slange til Eva og spurgte: Har Gud virkelig sagt, at I ikke m\u00e5 spise af tr\u00e6erne i haven? Eva svarede: Nej, Vi m\u00e5 gerne spise af frugten fra tr\u00e6erne i haven, det er kun frugten p\u00e5 det tr\u00e6, der st\u00e5r midt i haven, som vi ikke m\u00e5 spise af \u2013 vi m\u00e5 ikke engang r\u00f8re ved det, for s\u00e5 d\u00f8r vi. For at narre Eva sagde slangen: I d\u00f8r ikke! Men Gud ved, at den dag I spiser af frugten, bliver jeres \u00f8jne \u00e5bnet, s\u00e5 I bliver ligesom Gud! Og I vil vide al ting, b\u00e5de det gode og det onde. Eva troede p\u00e5 slangen, s\u00e5 den tiltr\u00e6kkende frugt og t\u00e6nkte: Hmm\u2026 Vi vil komme til at vide alt! S\u00e5 tog hun frugten og spiste noget af den. Hun gav ogs\u00e5 noget til Adam, som var hos hende, og han spiste ogs\u00e5. Med det samme \u00e5bnedes deres \u00f8jne og de blev fyldt af skam og frygt. De syede figenblade sammen og bandt dem om livet, for at skjule deres n\u00f8genhed. Senere den dag h\u00f8rte Adam og Eva Gud vandre i haven, og de gemte sig mellem nogle buske. Gud kaldte p\u00e5 dem: Hvor er I? Adam svarede: Jeg h\u00f8rte, at du kom, og jeg var bange\u2026 fordi jeg var n\u00f8gen, og s\u00e5 gemte jeg mig. Gud svarede: Hvorfor skammer du dig over at v\u00e6re n\u00f8gen? Har du spist af den frugt, som jeg forb\u00f8d dig at spise af? Adam sagde: Det var kvinden, som du gav mig\u2026 Hun gav mig frugten! Eva svarede: Slangen narrede mig til at spise af frugten! S\u00e5 sagde Gud til slangen: Fordi du har gjort dette, skal du og dit afkom krybe og \u00e6de st\u00f8v alle dine dage. Du skal v\u00e6re fjende af kvinder og deres s\u00f8nner. N\u00e5r du bider ham i h\u00e6len, skal han knuse dit hoved. Guds hjerte var knust p\u00e5 grund af Adam og Evas ulydighed. Da Gud altid g\u00f8r, hvad der er retf\u00e6rdigt og sandt, kunne han ikke ignorere, hvad de havde gjort. S\u00e5 Gud straffede Adam og Eva ved at sende dem ud af haven. Ved ikke l\u00e6ngere at f\u00f8lge Guds vilje havde Adam og Eva nu underlagt sig sygdom, smerte\u2026 ja, selv d\u00f8den. Gud sagde til dem: Den vej I nu har valgt vil v\u00e6re fuld af besv\u00e6r og lidelse\u2026\u2026 kvinder vil f\u00f8de med smerte\u2026 m\u00e6nd skal arbejde h\u00e5rdt og l\u00e6nge for bare at frembringe lidt f\u00f8de fra jorden\u2026 begge vil I k\u00e6mpe h\u00e5rdt for at herske i jeres indbyrdes forhold\u2026 og endelig vil I vende tilbage til den jord, som jeg skabte jer af. Selvom Gud straffede dem, holdt Gud ikke op med at elske dem. Han gav dem oven i k\u00f8bet t\u00f8j af dyreskind. Fra da af, satte Gud sine m\u00e6gtige engle ved indgangen til haven. Han satte ogs\u00e5 et lynende flammesv\u00e6rd til at vogte vejen til Livets Tr\u00e6. Det var ikke l\u00e6ngere muligt for mennesket at spise af Livets Tr\u00e6 og leve evigt.<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":228,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[46],"tags":[],"class_list":["post-398","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-guds-historie"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/398","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=398"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/398\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2003,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/398\/revisions\/2003"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/228"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=398"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=398"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=398"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}