Dette f\u00f8rste afsnit i Guds historie, som kaldes \u201dskabelsen\u201d, begynder s\u00e5dan her: F\u00f8r noget eksisterede, var der et fantastisk og forunderligt v\u00e6sen kaldet Gud. Da Gud skabte jorden, var englene forbl\u00f8ffede tilskuere, mens de jublede og r\u00e5bte af fryd. Gud
skabte englene til at lovprise ham.<\/p>\n\n\n\n
Men nogle af englene gjorde opr\u00f8r mod Gud og hans vilje \u2013 ethvert opr\u00f8r kaldes synd. Gud tillader aldrig det onde at forblive i sin n\u00e6rhed, s\u00e5 han sendte de opr\u00f8rske engle ned til m\u00f8rket p\u00e5 jorden for at vente p\u00e5 den senere endelige dom.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 tog Gud jorden, som var m\u00f8rk og forml\u00f8s og forberedte den til at blive et sted med liv. Guds \u00c5nd sv\u00e6vede over vandene, mens:
Han skabte lys \u2013 ved at skille det fra m\u00f8rket \u2026
Han delte vandene med en himmelhv\u00e6lving \u2026
Han samlede vandene, s\u00e5 den t\u00f8rre jord kom til syne \u2026
Han lod planter, blomster og tr\u00e6er vokse frem \u2026 alle sammen med fr\u00f8, s\u00e5 de kunne blomstre og b\u00e6re frugt \u2026
Han skabte solen, m\u00e5nen og stjernerne\u2026 og satte dage og \u00e5rstider i gang \u2026
Han fyldte havene med fisk, himlen med fugle og jorden med alle slags vilde dyr! Gud brugte masser af omsorg og kreativitet til alt, hvad han skabte. Gud s\u00e5 p\u00e5 det og sagde: Det her er virkelig godt!<\/p>\n\n\n\n
Efter at jorden var blevet gjort klar, besluttede Gud at skabe en helt s\u00e6rlig skabning. Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede. Lad os give dem ansvar for jorden, planterne og alle dyrene, som lever p\u00e5 den. S\u00e5 tog Gud jord og formede det f\u00f8rste menneske. Og han bl\u00e6ste sin egen \u00e5nde i ham og gav ham liv. Det f\u00f8rste menneske blev kaldt Adam.<\/p>\n\n\n\n
Gud satte Adam i en fantastisk have, hvor han s\u00f8rgede for alt, hvad han havde brug for. I denne have plantede Gud alle slags tr\u00e6er, som bar dejlig frugt, s\u00e5 Adam altid havde rigeligt at spise. Gud gav Adam ansvaret for at passe p\u00e5 haven og alle skabningerne, som levede der. Gud f\u00f8rte alle dyrene hen til Adam, s\u00e5 han kunne give dem navne.<\/p>\n\n\n\n
I midten af haven var der to specielle tr\u00e6er \u2013 \u201dLivets tr\u00e6\u201d og \u201dTr\u00e6et til kundskab om godt og ondt\u201d. Gud sagde, at Adam kunne spise frugten af alle tr\u00e6er i haven \u2013 undtagen \u00e9t. Og Gud advarede ham: Hvis du spiser af tr\u00e6et til kundskab om godt og ondt, skal du d\u00f8!
S\u00e5 sagde Gud: Det er ikke godt for mennesket at v\u00e6re alene. Jeg vil skabe ham en hj\u00e6lper, der svarer til ham. S\u00e5 lod Gud Adam falde i en dyb s\u00f8vn. Da Adam sov, fjernede Gud \u00e9t af hans ribben og lukkede til med k\u00f8d. Gud brugte Adams ribben til at forme den f\u00f8rste kvinde. Da Gud bragte hende til Adam, r\u00e5bte han: Endelig! Adam kaldte sin nye partner Eva, som betyder: Livgiver.
S\u00e5dan skabte Gud b\u00e5de manden og kvinden til at v\u00e6re som han \u2013 skabt i Guds eget billede.<\/p>\n\n\n\n
Gud velsignede Adam og Eva med evnen til at f\u00e5 b\u00f8rn og dermed forts\u00e6tte hans skabelse. Gud bandt dem t\u00e6t sammen som \u00e6gtef\u00e6ller, og de gav sig selv hen for hinanden. Adam og Eva var n\u00f8gne \u2013 og de skammede sig ikke.<\/p>\n\n\n\n
Ved aftenstid kom Gud og vandrede og brugte tid sammen med menneskene. De levede under hans omsorg og beskyttelse \u2013 et liv, der var fuldkomment og komplet. Da Gud s\u00e5 hele sit skaberv\u00e6rk, t\u00e6nkte han: Dette er fremragende \u2013 p\u00e5 alle m\u00e5der. Da Gud havde skabt alt, hvilede han. Og han afsatte \u00e9n dag hver uge og helligede den til hvile for sine skabninger.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Dette f\u00f8rste afsnit i Guds historie, som kaldes \u201dskabelsen\u201d, begynder s\u00e5dan her: F\u00f8r noget eksisterede, var der et fantastisk og forunderligt v\u00e6sen kaldet Gud. Da Gud skabte jorden, var englene forbl\u00f8ffede tilskuere, mens de jublede og r\u00e5bte af fryd. Gudskabte englene til at lovprise ham. Men nogle af englene gjorde opr\u00f8r mod Gud og hans vilje \u2013 ethvert opr\u00f8r kaldes synd. Gud tillader aldrig det onde at forblive i sin n\u00e6rhed, s\u00e5 han sendte de opr\u00f8rske engle ned til m\u00f8rket p\u00e5 jorden for at vente p\u00e5 den senere endelige dom. S\u00e5 tog Gud jorden, som var m\u00f8rk og forml\u00f8s og forberedte den til at blive et sted med liv. Guds \u00c5nd sv\u00e6vede over vandene, mens:Han skabte lys \u2013 ved at skille det fra m\u00f8rket \u2026Han delte vandene med en himmelhv\u00e6lving \u2026Han samlede vandene, s\u00e5 den t\u00f8rre jord kom til syne \u2026Han lod planter, blomster og tr\u00e6er vokse frem \u2026 alle sammen med fr\u00f8, s\u00e5 de kunne blomstre og b\u00e6re frugt \u2026Han skabte solen, m\u00e5nen og stjernerne\u2026 og satte dage og \u00e5rstider i gang \u2026Han fyldte havene med fisk, himlen med fugle og jorden med alle slags vilde dyr! Gud brugte masser af omsorg og kreativitet til alt, hvad han skabte. Gud s\u00e5 p\u00e5 det og sagde: Det her er virkelig godt! Efter at jorden var blevet gjort klar, besluttede Gud at skabe en helt s\u00e6rlig skabning. Gud sagde: Lad os skabe mennesker i vort billede. Lad os give dem ansvar for jorden, planterne og alle dyrene, som lever p\u00e5 den. S\u00e5 tog Gud jord og formede det f\u00f8rste menneske. Og han bl\u00e6ste sin egen \u00e5nde i ham og gav ham liv. Det f\u00f8rste menneske blev kaldt Adam. Gud satte Adam i en fantastisk have, hvor han s\u00f8rgede for alt, hvad han havde brug for. I denne have plantede Gud alle slags tr\u00e6er, som bar dejlig frugt, s\u00e5 Adam altid havde rigeligt at spise. Gud gav Adam ansvaret for at passe p\u00e5 haven og alle skabningerne, som levede der. Gud f\u00f8rte alle dyrene hen til Adam, s\u00e5 han kunne give dem navne. I midten af haven var der to specielle tr\u00e6er \u2013 \u201dLivets tr\u00e6\u201d og \u201dTr\u00e6et til kundskab om godt og ondt\u201d. Gud sagde, at Adam kunne spise frugten af alle tr\u00e6er i haven \u2013 undtagen \u00e9t. Og Gud advarede ham: Hvis du spiser af tr\u00e6et til kundskab om godt og ondt, skal du d\u00f8! S\u00e5 sagde Gud: Det er ikke godt for mennesket at v\u00e6re alene. Jeg vil skabe ham en hj\u00e6lper, der svarer til ham. S\u00e5 lod Gud Adam falde i en dyb s\u00f8vn. Da Adam sov, fjernede Gud \u00e9t af hans ribben og lukkede til med k\u00f8d. Gud brugte Adams ribben til at forme den f\u00f8rste kvinde. Da Gud bragte hende til Adam, r\u00e5bte han: Endelig! Adam kaldte sin nye partner Eva, som betyder: Livgiver.S\u00e5dan skabte Gud b\u00e5de manden og kvinden til at v\u00e6re som han \u2013 skabt i Guds eget billede. Gud velsignede Adam og Eva med evnen til at f\u00e5 b\u00f8rn og dermed forts\u00e6tte hans skabelse. Gud bandt dem t\u00e6t sammen som \u00e6gtef\u00e6ller, og de gav sig selv hen for hinanden. Adam og Eva var n\u00f8gne \u2013 og de skammede sig ikke. Ved aftenstid kom Gud og vandrede og brugte tid sammen med menneskene. De levede under hans omsorg og beskyttelse \u2013 et liv, der var fuldkomment og komplet. Da Gud s\u00e5 hele sit skaberv\u00e6rk, t\u00e6nkte han: Dette er fremragende \u2013 p\u00e5 alle m\u00e5der. Da Gud havde skabt alt, hvilede han. Og han afsatte \u00e9n dag hver uge og helligede den til hvile for sine skabninger.<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":157,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[46],"tags":[],"class_list":["post-388","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-guds-historie"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/388","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=388"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/388\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2005,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/388\/revisions\/2005"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/157"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=388"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=388"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.huzurkilisesi.dk\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=388"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}