10 Moses

Hele Israels familie var nu flyttet til Egypten og nød de velsignelser, som Gud havde givet Josef. År gik og Israels familie øgedes så hurtigt, at de begyndte at fylde Egypten. Snart regerede en ny konge i Egypten, som ikke kendte til Josef og hvordan han havde reddet landet fra en stor hungersnød. Denne konge, Farao, sagde til sit folk: Israelitterne er begyndt at blive en trussel for os. Der er for mange af dem! Hvis vi ikke stopper dem nu, kunne de slutte sig til vores fjender og kæmpe imod os.

Egypterne gjorde dermed israelitterne til deres slaver og behandlede dem forfærdeligt. Farao gav ordre til at alle israelitternes førstefødte drengebørn skulle slås ihjel, ved at drukne dem i floden Nilen.

En af israelitternes familier lagde deres nyfødte søn i en kurv og lod ham flyde ned af Nilen i håb om at redde hans liv. Faraos datter opdagede kurven og den lille grædende dreng og fik sympati med ham. Moses søster, som havde fulgt kurven på afstand, tilbød at hjælpe Faraos datter med at finde en mor til at amme drengen. Faraos datter indvilligede, men anede ikke, at hun hyrede Moses egen mor til at passe på ham! Prinsessen tog ham med hjem for at lade ham vokse op i kongens palads og hun kaldte ham Moses (hvilket betyder at trække op af).

Mange år senere efter at Moses var vokset op gik han ud til det sted hvor hans eget folk arbejdede og så hvordan de var tvunget til slavearbejde. Han så en af egypterne tæske en af hebræerne. Moses så sig om for at se, om der var nogle der kiggede, derefter slog han egypteren ihjel og begravede ham i sandet. Da Farao hørte om dette prøvede han at få Moses slået ihjel, men Moses flygtede ud i ødemarken og begyndte et nyt liv som hyrde.

En del år efter kom en ny Farao til magten og fortsatte med at straffe israelitterne med slavearbejde. Det israelitiske folk råbte til Gud om hjælp og udfrielse. Gud hørte deres råb og følte en dyb medfølelse med dem. Han glemte ikke pagtens løfte, som Han havde indgået med Abraham, Isak og Jakob.

En dag, hvor Moses passede fårene, så han en brændende busk, som dog ikke brændte op! Han sagde til sig selv: Det var dog utroligt! Det må jeg se nærmere på! Gud kaldte på ham inde fra busken: Moses, Moses!
Ja, her er jeg! Svarede han.
Kom ikke nærmere, sagde Gud. Tag dine sandaler af, for du står på hellig jord. Moses gemte sit ansigt i hænderne for han var bange for at se Gud.
Da sagde Gud: Jeg har hørt mit folks råb om udfrielse og er kommet for at redde dem. Jeg har udvalgt dig til at mødes med Farao og lede mit folk ud af Egypten. Men Moses bønfaldt Gud om at sende en anden: Hvem er jeg? Jeg er ikke nogen god taler … Jeg er klodset med mine ord. Men Gud svarede: Hvem skabte munden? Hvem giver mennesket evnen til at tale, høre og se? Jeg vil hjælpe dig med at tale klart, og jeg vil fortælle dig, hvad du skal sige. Men vær forberedt – Farao er stædig og vil ikke høre. Gud tillod Moses at tage sin bror Aron med sig for at hjælpe ham med at snakke med Farao.

Da spurgte Moses: Hvem skal jeg sige har sendt mig? Gud svarede: jeg er den, jeg er. Fortæl dem, at JEG ER har sendt dig – Abraham, Isak og Jakobs Gud. Dette er mit navn for enhver generation.

Moses og Aron gik da til Farao, og sagde: Dette er hvad Israels Gud siger: ”Lad mit folk gå!”